Coinbase FAQ

Se den fulde topliste. Vær altid forsigtig, når du handler — du investerer på eget ansvar.

Coinbase er på det seneste blevet en central aktør i den digitale verden, og det har ikke overraskende ført til en masse spørgsmål om tjenestens produkter og services. Vi har derfor besluttet at dykke dybere ned i emnet og tilbyder her en gennemgang af de hyppigst stillede spørgsmål om Coinbase. Vi dækker alt fra grundlæggende information og sikkerhedsaspekter til mere seriøse spørgsmål om, hvordan virksomheden drives.

Hvad er Coinbase?

Coinbase er en online-tjeneste fra San Francisco, Californien, som tilbyder handel med og opbevaring af digitale valutaer. Det er i øjeblikket en af verdens mest populære kryptovalutatjenester. Coinbase drives sammen med kryptovalutabørsen Gdax og er tilgængelig som mæglerservice i 32 lande og opbevaringsservice i hele verden.

Hvad er Gdax?

Gdax — Global Digital Asset Exchange — er Coinbases exchange-platform — eller børs — hvor al handel foregår. Gdax blev udviklet og lanceret for at skabe et mere omfattende produkt end Coinbase alene og for at gøre det muligt for Coinbase at tilbyde Ethereum og andre digitale valutaer.

Hvilke kryptovalutaer tilbyder Coinbase?

I øjeblikket tilbyder Coinbase Bitcoin, Bitcoin Cash, Ethereum og Litecoin, og der vil med stor sandsynlighed blive føjet flere kryptovalutaer til i fremtiden. Kryptovalutaer kan på Coinbase købes med 32 forskellige fiat-valutaer. Alternativt kan du på Gdax-platformen vælge at købe Ethereum, Litecoin og Bitcoin Cash ved hjælp af Bitcoin og således undgå at skulle indsætte flere penge.

Se den fulde topliste. Vær altid forsigtig, når du handler — du investerer på eget ansvar.

Hvad er Coinbase kendt for?

Udviklerne af Coinbase har skabt sig noget af et navn, og dét på baggrund af både mere og mindre heldige omstændigheder. Lad os uddybe en smule:

Det gode:

Coinbase er en enormt bruger- og begyndervenlig mæglerservice til kryptovalutaer. Det er en af de mest populære tjenester derude — særligt blandt nybegyndere. Det er da også med Coinbase, at de fleste foretager deres første kryptovaluta-investeringer. Tjenesten tilbyder flere af de største og mest populære kryptovalutaer.

Det mindre gode:

Coinbase er kendt for langsom hastighed på transaktioner og store gebyrer, hvilket ikke overraskende er frusterende for mange. Gebyrerne er særligt store, når man overfører Bitcoins, hvorfor mange anbefaler, at man veksler dem til Litecoin, før de overføres til andre tegnebøger. Du kan også undgå gebyrerne ved udelukkende at anvende Gdax.

Coinbase har ligeledes fået kritik for at indefryse aktiver og handelskonti ved stor markedsaktivitet — noget de typisk har forklaret med, at deres software ikke har været i stand til at håndtere det store antal handler. Flere brugere mistænker dog Coinbase for i virkeligheden blot at ville begrænse deres egne tab. I december 2017 var der for øvrigt forlydender om insiderhandel, da tjenesten lancerede Bitcoin Cash. Læs mere herunder.

Er Coinbase sikker?

Det er et udmærket spørgsmål, som dog ikke har noget endegyldigt svar. Det korte svar må være ja: Coinbase er sikker — om ikke andet så sikker som en online kryptovalutabørs nu kan være.

Handel med kryptovalutaer er dog altid forbundet med en høj risiko, og det samme er opbevaringen af dine digitale valutaer online. På det seneste er mange af de førende kryptovalutatjenester blevet hacket, og det samme kunne ske for Coinbase. Hvis det skulle gå så galt, risikerer du at miste alle dine investerede penge uden mulighed for at få dem tilbage.

Derfor anbefaler vi, at du anvender en anden mægler eller tegnebog til at opbevare dine valutaer — særligt hvis du har store summer investeret. Den sikreste metode er at bruge hardware-tegnebøger, men du kan læse mere om dine muligheder her.

Hvordan foregår verifikationsprocessen hos Coinbase?

For på lovlig vis at drive en finansiel tjeneste i USA skal Coinbase verificere deres kunders identitet. Dette gøres ved hjælp af en såkaldt ID-verifikation, hvor du indsender et billede af dit ID — enten kørekort eller pas. Vær opmærksom på, at e-mailede kopier ikke accepteres.

Processen har fået ry for at være sløv, og enkelte aspirerende kunder har ventet i ugevis, før verifikationen er gået igennem. Et andet problem er, at indsendt ID ofte helt bliver afvist.

Vi anbefaler, at du fotograferer dit ID i et velbelyst lokale og/eller anvender blitzen på dit kamera. Sørg også for, at ALT information på dit ID er til at se. Coinbase vil også anmode om et billede af dig, og det er her vigtigt, at du på billedet smiler.

Brugere, som handler for store summer, vil derudover muligvis blive bedt om at bekræfte deres fysiske adresse. Dette foregår typisk ved at indsende en forbrugsregning, hvor indholdet så forventes at svare til informationen på din konto og på dit ID.

Coinbases 2-faktor-autentifikation

For at tilføje et ekstra lag af sikkerhed til din konto og således yderligere beskytte den mod uautoriseret adgang kan du sætte en såkaldt 2-faktor-autentifikation op i forbindelse med login-processen. En 2-faktor-autentifikation kan tilføjes ved hjælp af én af følgende fire metoder:

  • Authenticator (Google Authenticator, Duo, etc.)
  • Authy-app’en
  • SMS
  • Stemmeopkald

2-faktor-autentifikation er ikke obligatorisk at knytte til din Coinbase-konto, men det anbefales dog, at du gør brug af muligheden, da man ikke kan tage for mange forholdsregler, når det handler om kryptovalutaer.

Du har også mulighed for at åbne en såkaldt Vault Wallet, som har en række sikkerhedsforanstaltninger indbygget.

Hvilke betalingsmetoder understøtter Coinbase?

Du kan købe og sælge kryptovalutaer med dine kredit- og betalingskort såvel som med almindelige bankoverførsler. De fleste brugere kan også sælge deres kryptovalutaer ved hjælp af PayPal.

Coinbases transaktionsgebyrer

Alle overførsler af fiat-valutaer ind og ud af Coinbase er pålagt gebyrer på mellem 1,9% og 4,9% alt afhængigt af servicen og din lokation. Købs- og salgstransaktioner via SEPA i Europa er pålagt et gebyr på €0,15.

Gebyr på Bitcoin-overførsler

Der er derudover gebyr på alle overførsler af Bitcoin fra Coinbase til en anden tjeneste eller tegnebog. De fleste tjenester tager et vist beløb for at overføre Bitcoin, men Coinbases gebyr er kendt for at være et af de højeste.

For at overføre Bitcoin fra Coinbase skal du betale, hvad der svarer til 25 USD/EUR/GBP i Bitcoin. Du kan dog relativt let minimere gebyret ved først at overføre dine Bitcoins til Gdax og derefter en anden tegnebog eller ved at konvertere BTC til LTC, før du sender dem.

Kan jeg anvende Coinbase på min mobiltelefon?

Ja, Coinbase har en app til både Android og iOS, som kan downloades fra de officielle app stores. Gdax er i øjeblikket ikke tilgængelig på mobiltelefoner.

Hvad skete der under Coinbases insiderhandel-skandale i 2017?

I december 2017 introducerede Coinbase Bitcoin Cash på deres platform, men endda før nyheden om lanceringen af valutaen var blevet offentliggjort, eksploderede prisen på Bitcoin Cash. Det førte til mistanke om insiderhandel, og da Bitcoin Cash ramte $9.500 — mere end dobbelt så meget som den faktiske markedspris — besluttede Coinbase at stoppe al handel med Bitcoin Cash.

En intern undersøgelse blev sat i gang, og vi skal nok holde dig opdateret på eventuelle udviklinger i sagen.

Alt i alt kan vi konkludere, at Coinbase er en god løsning for begyndere, som ønsker at investere mindre beløb. Det er omvendt ikke den stærkeste løsning for seriøse handlere på grund af de sikkerhedsproblematikker og transaktionsgebyrer, vi nævnte ovenfor. Derudover tilbyder Coinbase og Gdax ikke altcoins.